Er network marketing svindel eller en god investering?

woman-1931730_640

Network marketing eller multi level marketing har fået et dårligt ry. Mange forbinder det med pyramidespil og svindel. I sin reneste form, hvor størstedelen af indtjeningen kommer fra salg af produkter og ikke for at rekruttering af nye distributører, så er det genial forretningsmodel. Det er dog sjældent tilfældet.

Vi kigger i denne artikel nærmere på de gode ting og dårlige ting ved network marketing, som du skal være opmærksom på.

Du lærer at sælge, lede og markedsføre

Den første gode ting ved network marketing er at det er en fantastisk mulighed for at lære at sælge, lede og markedsføre. Hele læringsprocessen ved at arbejde med network marketing gør at du bliver trænet en masse i salg, ledelse og markedsføring.

Den erfaring du får er noget du kan tage med dig i din fremtidige karriere, og stiller dig stærkt i forhold til andre.

 

Du møder en masse mennesker og kan få fantastiske oplevelser

Den anden gode ting ved network marketing er at du møder en masse fantastiske mennesker. En af de bedste ting ved network marketing er alle de mennesker du møder, som oftest er positive og glade. Forretningsmodellen tvinger dig til at snakke med en masse mennesker, og giver mulighed for også at rejse en del.

Hvis du er social anlagt, vil du elske denne forretningsmodel på grund af alle de mennesker du kommer til at møde

 

De fleste taber penge

Den første dårlige ting ved network marketing er at de fleste taber penge på at arbejde med network marketing. Alt efter hvilken statistik man kigger på så taber omkring 90% penge på network marketing.

Årsagen til at mange taber penge, er at de ikke forstår hvad det er de arbejder med, og hvad det kræver. Mange starter uden nogen penge og vælger at tage et minilån for at købe sin startpakke, som er kravet for at kunne arbejde med at sælge virksomhedens produkter.

Det kræver meget mere arbejde at få succes end de fleste er klar over, hvilket du skal være klar over hvis du går i gang med network marketing.

 

De fleste firmaer minder om pyramidespil

Den anden dårlige ting ved network marketing er at de fleste firmaer minder om pyramidespil. Pyramidespil går i grove træk ud på at medlemmerne kun skal hverve nye medlemmer for at tjene penge. Alle betaler for at blive medlem, og det er derved kun folk i toppen af et netværk der tjener penge.

Du kan se at et firma minder om et pyramidespil, hvis de primært arbejder med at hverve nye medlemmer, som bliver lovet at de kan tjene mange penge, ved at hverve nye folk.

Et sundt network marketing firma skal primært have fokus på kunder der bruger produktet, og kun sekundært have fokus på at få nye distributører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *