Fra venindes sofa til millionær på 3 år

woman-690036_960_720

23-årige Camilla Hessellund Lasteins, fik en dag en rigtigt god ide.
Camilla var træt af, at hende studiebøger hvert år skulle koste så mange penge, og at det samtidig var så upraktisk, ikke at kunne komme af med dem igen. Så hun fik en ide!

Udaterede love og teorier gør, at mange studiebøger bliver udgivet i nye eksemplarer hvert år, hvilket gør det umuligt for de studerende, at komme af med bøgerne efter endt semester eller skoleår.

Camilla var ligeledes træt af, at skulle slæbe rundt på de tunge skolebøger hver dag, og tænkte at der måtte være en nemmere og smartere måde. Dette fik hende til at få ideen til Lix Technologies, som er en App der kan sammenlignes med spotify eller itunes, bare med bøger.

Meningen var at skabe et bogunivers på internettet, hvor det er muligt, at samle alle skolebøger digitalt. På den måde slipper de studerende for at slæbe rundt på bøgerne, samtidig med de sparer en masse penge, på de ret så dyre studiebøger.

Sparede op ved at ligge på venindes sofa i halvanden år

Efter at have sovet på en venindes sofa, og levet af spaghetti med ketchup og postevand i halvanden år var hun klar med 250.000 kroner, til at komme i gang med. Hun fik stablet en app på benene med så meget potentiale, at den hurtigt fik tiltrukket sig en kapitalindsprøjtning på 3 millioner kroner.

Pengene gik til markedsføring og den digitale del af produktet, nemlig applikationen, som er den primære brugerplatform.

Fra sofa til en værdiansættelse på 90 millioner kroner

Sommeren 2016 blev en utrolig god sommer for Camilla Hessellund Lastein. For imens vi andre gik og brokkede os, over at vi allerede fik sommeren i foråret, og måtte tage til takke med et noget ustadigt vejr, blev Lix Technologies mange millioner rigere.

Det er det store North Media Online A/S, der stod bag en investering på hele 18 millioner kroner i Camillas Lix Technologies. For de 18 millioner kroner, fik North Media Online, der er en del af den enorme medie koncern, North Media en samlet andel af Lix Technologies på 20%.

Camillas bog-applikation, der startede som en uskyldig, men seriøs ide hjemme i venindens sofa, blev altså med den nye investering værdisat til 90 millioner kroner.

”Festen stopper ikke her” – Camilla Hessellund Lastein

Målet har fra starten været, at skulle ud på det globale marked med Lix Technologies. Camilla udtaler, at Danmark ikke er for lille, men at markedet lider under, at mange ikke tør tage risici ved store investeringerne, hvilket hun har brug for, til at opfylde drømmen om at komme ud i verden.

Planen og forretningsmodellen er bygget op omkring, at skulle til at gå globalt, så de 18 millioner kroner skal bruges på at ekspandere til udlandet.

Camilla udtaler, at Danmark er et fint marked at operere på, men at markedet har en naturlig afgrænsning, da der ikke er flere studerende end der er. Hvis man eksempelvis ekspanderer til USA vil der være op mod 100 gange flere studerende, og det er dette marked som er interessant, med et produkt der har så meget potentiale, som Lix Technologies har

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *