Tjen penge online – 4 tips til at komme i gang uden den store kapital

hands-2069206_1920

Internettet tilbyder et væld af muligheder for dig, der ønsker at tjene penge – enten som din primære beskæftigelse eller ved siden af dit fuldtidsjob eller studiet. Du behøver ikke at have en bankkonto med flere millioner, og selvom ekspertviden er en stor fordel, er det på ingen måde noget krav.

Det eneste, du skal bruge, er en god idé og selve eksekveringen. I denne artikel kigger vi nærmere på fire indtjeningsmuligheder – du får altså idéerne serveret på et sølvfad, og det er således blot op til dig at handle på dem. Held og lykke!

Start en webshop og brug dropshipping

Det at starte en webshop kan måske lyde dyrt, og det er da også tilfældet, hvis du vælger at føre et varelager. Dette er en kapitalbinding, og hvis dine midler i forvejen er få, kan det virke som en uoverkommelig udgift at opretholde et tilstrækkeligt varelager. Ved at bruge dropshipping undgår du dog stort set denne problematik, da det her er leverandøren, der afsender varerne fra sit lager til kunden. Det er naturligvis en smule dyrere pr. enhed at benytte denne form for levering, men til gengæld undgår du at skulle bruge hele din opsparing på lageret.

Foruden en dropshipping-aftale skal du således blot bruge et domæne, webhosting (fx hos dandomain.dk), en betalingsløsning og et CMS – så er du i gang.

Affiliate-marketing – tjen penge på at henvise besøgende

Affiliate-marketing går i alt sin enkelthed ud på, at du mod at henvise besøgende på din hjemmeside til tredjemand får provision – enten for hver gang dine besøgende køber noget eller for hvert klik. Igen skal du bruge en hjemmeside eller en anden platform, hvorfra du kan lave henvisninger. Gode eksempler inkluderer en YouTube-kanal, Instagram eller Facebook. Skal du have succes med affiliate-marketing, kræver det dog, at du er dygtig til at engagere dine læsere/besøgende. Derudover er det naturligvis en forudsætning, at du rent faktisk har følgere, som forhandlere har en interesse i at blive eksponeret over for.

 

Bliv freelancer – tonsvis af betalt arbejde

Undersøgelser viser, at flere end nogensinde før arbejder som freelancere i dag. Dette skyldes primært en større fleksibilitet for begge parter, da ingen er bundet af en ansættelseskontrakt. Der findes et væld af platforme (fx Fiverr) på nettet, hvor du kan tilbyde dine ydelser og dit talent. Er du eksempelvis ferm til at skrive, kan du tilbyde hjælp med udarbejdelsen af hjemmesidetekster, pressemeddelelser eller ansøgninger. Måske er du skarp til engelsk? Mulighederne er mange, og det er således kun dine talenter, der sætter grænserne.

 

Prøv kræfter med YouTube

YouTube er efterhånden blevet hvermandseje, hvilket betyder, at de største og mest succesfulde kanaler og personligheder tjener forholdsvis pæne beløb hver eneste måned på annoncer og samarbejder med virksomheder. Er du ikke bange for kameralinsen og et stort publikum, og har du noget på hjertet, som folk kan relatere til, kan du med fordel give YouTube et forsøg med din egen kanal. Det er ganske gratis at oprette selve kanalen, og formår du at opbygge en fast base af abonnenter, går der ikke længe, før du kan tjene penge.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *