Tre tiltag til et godt arbejdsmiljø

pexels-photo-30342 (3)

Et godt fysisk- og psykisk arbejdsmiljø giver glade og produktive medarbejdere Her er tre tiltag, som kan hjælpe med at forbedre arbejdsmiljøet i din virksomhed og gøre dine medarbejdere ellevilde for at stemple ind og dykke ned i dagens arbejdsopgaver.

1. En god dialog er altafgørende

Et godt fysisk arbejdsmiljø skal sikre, at dine ansatte trives og føler sig godt tilpas i din virksomhed hver eneste dag. Giv dine medarbejdere motivation til at stå op mandag morgen og komme i gang med arbejdet – det kan grundlæggende klares med en god kommunikation. En god dialog med dine ansatte er alfa og omega. Sørg dagligt for at sparre med dine medarbejdere, så de ved, at du interesserer dig, og samtidig ved du, hvordan det går med arbejdsopgaver og lignende. Dine medarbejdere skal have adgang til hjælp fra dig eller fra kollegaer, når det er nødvendigt. Det er altid rart at have nogle at spørge til råds og kunne hjælpe, hvis der er andre, der står med håret i postkassen. Forholdet mellem kollegaer kan også styrkes med arrangementer uden for arbejdstiden, hvis det er nødvendigt. Det er også vigtigt, at du taler ned til dine ansatte og sørger for at rose dem for godt arbejde. En generel positiv jargon gør arbejdsdagen behagelig og får timerne til at flyve afsted.

 

2. Komforten skal være i orden

På mange arbejdspladser foregår en stor del af arbejdet på en stol foran en computer, og derfor er det vigtigt for det fysiske arbejdsmiljø i din virksomhed, at komforten er i orden. Gode kontormøbler er nødvendige for at undgå skader og smerter i for eksempel hoved, ryg og nakke. Indkøb nogle kontormøbler, som gør det muligt for dine ansatte at sidde i varierende arbejdsstillinger – et godt bud herpå er hæve-sænke-borde. Det lyder måske som en meget dyr omgang, men det er er en investering, der betaler sig i længden – og så kan det gøres meget billigere, end man skulle tro. Du kan for eksempel købe brugte kontormøbler i god kvalitet her.

 

3. De små ting gør forskellen

Der er nogle grundlæggende ting, som skal være i orden på enhver arbejdsplads, så det er muligt at holde koncentrationen. En passende temperatur, daglig rengøring og frisk luft sikrer et godt indeklima, holder hovedet friskt og forhindrer gener som sløvhed og hovedpine. Det er også vigtigt, at der er en god belysning, så dine medarbejdere hverken bliver blændet eller skal anstrenge øjnene for at få det hele med. Støjniveauet er også en faktor, som du skal tage stilling til. Hvis dine ansatte ikke har separate kontorer støjreducerende høretelefoner eller ørepropper et godt redskab til at holde larm ude. Støjniveauet kan også dæmpes med skillevægge. Til sidst, men ikke mindst kan en lille smule luksus gøre arbejdsdagen ekstra god. Hav koldt vand, kaffe og te til rådighed for dine medarbejdere hele dagen. Det er også en god idé at investere i en god og sund madordning, som kan give dine ansatte masser af energi til at udføre et godt og grundigt stykke arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *