Uber – jagten på den konstante udvikling

Processed with VSCOcam with hb2 preset

Uber er blevet et verdenskendt og kontroversielt selskab, de fleste har en mening om.

Uber er blevet forbudt i flere lande på grund af deres UberPop kørsel, hvor det er muligt at bestille en ”taxa” som i virkeligheden er en privat, der har tilmeldt sig Uber, og fremgår derfor som chauffør på deres via deres app.

Men uanset hvilken holdning man måtte have om det verdensomspændende selskab, der er bedst kendt for deres taxakørsel, så er de hele tiden klar med nye og innovative måder, at differentierer sig på.

Ubers tjenester afhænger i høj grad, af lovgivningerne i de lande der opereres i. Uber blev for et lille års tid siden forbudt i Sverige ved lov, da det blev vedtaget at tjenesten hørte under det, man kender som pirattaxa kørsel.

I Danmark har de etablerede taxaselskaber kæmpet mod Uber, da de ligeledes føler at Uber udbyder organiseret pirattaxa kørsel. Uber er dog ikke ulovligt i Danmark endnu, og det vides ikke om det kommer til at blive.

 

Ubers ”taxakørsel” bliver selvkørende

 

Uber er klar til at sende selvkørende biler på gaden, der skal fragte brugere fra A til B.
Den første eskadrille selvkørende biler blev i august 2016 rullet ud i Pittsburgh gader, hvor byen skal fungere som testby, for den helt nye og innovative produktudvikling.

De selvkørende biler er et samarbejde mellem Uber og Volvo, der har stillet deres Volvo XC90 til rådighed, for den nye udvikling.

Uber overhaler dermed andre firmaer, der ligeledes har satset hårdt på selvkørende biler. Det er enorme firmaer såsom Google og Tesla, der er blevet overhalet på den nye teknologi, flere mener bliver fremtiden.

Man vil dog ikke blive hentet, i en tom førerløs bil endnu. Hvis man bestiller en UberPop i Pittsburgh og bliver hentet af en førerløs bil, sidder der ikke bare et, men to levende mennesker i den.

Dette har noget at gøre med at man ifølge den amerikanske lov ikke må ”kører” førerløse biler i USA endnu. Det ene menneske af kød og blod er en sikkerhedschauffør, der kan gribe ind, hvis systemet fejler. Det andet menneske tager noter, som senere hen skal bruges til udvikling af systemet, der forventes at blive indført helt førerløst i løbet af nogle år.

 

 

UberPITCH – på udkig efter Danmarks største iværksættertalent

UberPITCH er et nyt initiativ, der skal være med til at finde frem til Danmarks, og senere hen Europa største iværksættertalent. Uber inviterer ihærdige iværksættere indenfor, hvor det er muligt for dem at dyste mod personer af samme stof fra hele Europa.

UberPITCH tilbydes i 37 byer fordelt på 21 lande i hele Europa.
Det er blandt andet den danske serieiværksætter Martin Thorborg, der er med i dommerpanelet.

Martin Thorborg har været med til at starte 30 virksomheder, hvor man bedst kender virksomheder som Jubii og Amino.dk, samt det gratis regnskabsprogram Dinero, hvor han stadig er direktør.

Vinderen af UberPITCH vinder foruden et solidt netværk, og en tur til Berlin, hvor han/hun kommer til at møde Ubers CEO, Travis Kalanick over en middag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *